Call for Abstracts: Tillid og mistillid i offentlig kommunikation

Med dette call inviterer MedieKultur til at bidrage til et særnummer om tillid og mistillid i offentlig kommunikation med særligt henblik på den skandinaviske velfærdsmodel.

I de skandinaviske lande (Danmark, Norge, Sverige og Finland) har man ikke bare lang tradition for og erfaring med et prioriteret velfærdssamfund og en veludbygget offentlig sektor, man har også kunnet bryste sig af både opbakning og tillid hertil (Petersen et al. 2011).  Denne tillid kan også siges at være et absolut nødvendigt fundament for velfærdsstaten og den offentlige sektors legitimitet. Vi betaler som borgere skat til velfærdsstaten i tillid til at den har evner og ekspertise til at levere velfærd, leverer det den er forpligtet til, eller det man kan forvente, og at den ikke primært handler i egeninteresse, men til borgernes og samfundets bedste. 

Borgernes tillid er således en central social og økonomisk ressource for velfærdsstaten og har altid været en forudsætning for den offentlige sektors beståen og legitimitet. Denne tillid kan nok siges i væsentlig grad at være ideologisk eller traditionsbåret af natur, ligesom den afhænger af strukturel tryghed såsom lav eller ikke-eksisterende korruption, traditioner for transparens og ansvarlighed i forvaltningen, og tiltro til demokratiets institutioner. Men tilliden næres, vedligeholdes og nuanceres også i høj grad gennem kommunikation med det offentlige, enten i form af personlige møder og erfaringer med det offentlige – staten, kommunen, sundhedsvæsnet, skolerne, de fagprofessionelle eksperter og praktikere, eller gennem medierede og genfortalte fortællinger og repræsentationer heraf.

Men også de skandinaviske offentlige systemer har været under gennemgribende forandringer de sidste tiår. Der har i højere grad været åbnet for politiske, kommunikative og ikke mindst medieteknologiske ønsker om eller behov for forandringer, der grundlæggende udfordrer og forandrer den offentlige sektor og relationer til borgerne. Det drejer sig om blandt andet om økonomisk pres og politiske ønsker om reduktion og effektiviseringer, om politisk prioritering af markedsorienterede administrative systemer og logikker til en vis grad på bekostning af fagprofessionel ekspertise, om PR-drevet kommunikation og ikke mindst om digitalisering og automatisering af kommunikation, relationer, arbejdsgange og beslutninger. Alle disse forandringer udtrykkes og forhandles i høj grad gennem medieret kommunikation.

Skandinavien har i mange år været præget af høj tillid til den offentlige sektor, men spørgsmålet er om og hvordan også her tilliden forstyrres, forflyttes eller forandres i takt med velfærdssamfundets forandringer, og med hvilke mulige konsekvenser. Allerede nu kan vi se tegn på svækket tillid eller direkte mistillid til institutioner, praksisser, professioner og kommunikationsformer, der tidligere har nydt stor tillid netop på baggrund af faglig kvalitet, troværdighed og pålidelighed (Almlund 2024, Vecht, 2023). Det er spor vi finder både i forbindelse med kommunikation fra den offentlige sektor, videnskabs- og ekspertkommunikation, sundhedskommunikation, skoler, universiteter mm. På den anden side er det også relevant at spørge til om ikke skepsis, mistillid og kontrovers måske også kan være en konstruktiv kraft i en situation, hvor man kan opleve at velfærdsstaten og de demokratiske systemer skævvrides eller ligefrem eroderes? Og er tillid altid en positiv kraft i situationer med konflikt, globale sociale forandringer, professionalisering af kommunikation, digitalisering og teknologiske forandringer som kunstig intelligens?

Dette – og meget mere - vil vi gerne spørge til og udforske med dette særnummer af MedieKultur:  Hvilke kommunikative former antager tillid og mistillid i den udfordrede velfærdsstat, hvad forandres og hvad forandres ikke, og hvordan spiller mediebrugen ind? Hvordan påvirkes eller forandres borgernes tillid til det offentlige – og hvordan påvirkes det offentliges tillid til borgerne? Hvordan etableres, italesættes og kommunikeres tillidsværdighed og hvordan etableres, forhandles og udfordres tillid og mistillid i konkrete sammenhænge, medier og situationer? Hvad er konsekvenserne af forandrede tillidsrelationer, og hvad kunne være veje videre?

Vi opfordrer til bidrag der fokuserer på følgende emner, eller andre emner inden for problemstillingen om forandring af tillid i offentlig kommunikation. De nedenfor nævnte emner bør indeholde eller forholde sig til et medialt aspekt, hvad enten det drejer sig om chatbots, anden digital kommunikation via medieteknologi, sociale medier, TV-programmer (live eller streamet), fx genrerne dokumentar, debat, nyheder etc, eller ikke-teknologiske medieformer:

• Borgernes tillid som social ressource for velfærdsstaten. Og hvordan forandres denne tillid?
• Personlige møder med det offentlige (stat, kommune, sundhedsvæsen, fagprofessionelle eksperter) – evt gennem medierede fortællinger, repræsentationer
• Teknologi og tillid: Digitalisering og automatisering af kommunikation, herunder chatbots som teknologi til interaktion mellem borgere og den offentlige sektor
• Tillid og mistillid – hvor går grænsen? Og hvordan fungerer tillid/mistillid i forandringsprocesser i offentlig kommunikation, eller i situationer hvor borgerne er i klemme i systemet?
• Politisering og forhandling af tillidsværdighed i krisesituationer
• Kunstig intelligens og tillid til offentlige institutioner

Invitation

I dette særnummer inviterer vi til at indsende forslag til forskningsartikler, som fokuserer på tillid og mistillid i offentlig kommunikation i en skandinavisk kontekst eller en kontekst som er sammenlignelig hermed. Den emnemæssige afgrænsning er begrundet i antagelsen om at netop disse lande har sammenlignelige velfærdsstater, som i høj grad påvirkes af samme strukturelle og teknologiske forandringer (Hellman 2021, Greve et al. 2021). Artikelforslag skal være forfattet på engelsk, norsk, svensk eller dansk.

Abstracts

Abstracts er på maks. 500 ord, plus referencer. De indeholder relevante forskningsspørgsmål, teoretiske og metodologiske tilgange og de foreløbige konklusioner. Sendes som word-dokument til abstracts-trust@ruc.dk.

Frist for abstracts:  1. september 2026. Baseret på abstractets fokus og kvalitet inviteres forfatterne til at skrive artikler.

Frist for indlevering af artikler: 17. januar 2027, og besked vedrørende accept af artikler: umiddelbart derefter.

Særnummeret forventes publiceret ultimo 2027.

Redaktion

Særnummeret redigeres af lektor Susanne Kjærbeck, lektor Sanne Knudsen og lektor Niels Møller Nielsen, alle fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet.

Referencer

Petersen, M. B., Slothuus, R., Stubager, R., & Togeby, L. 2011. Deservingness versus values in public opinion on welfare: The automaticity of the deservingness heuristic. European Journal of Political Research, 50(1), 24-52.

Almlund, Pernille.  2024. Tillid til offentlig forvaltning – sociologisk afklaring. Dansk sociologi 2, 49-73.

Vecht, Nya. 2023. Tema – Retssikkerhedsanalysen 2023: Kun hver tredje borger har tillid til kommunerne.  Advokatsamfundet.  https://www.advokatsamfundet.dk/nyheder-medier/tidligere-artikler/2023/advokaten-4/2023-advokaten-4-tema-retssikkerhedsanalyse-kun-hver-tredje-borger-har-tillid-til-kommunernec/

Greve, B., Blomquist, P., Hvinden, B. & Van Gerven, M. 2021. Nordic welfare states – still standing or changed by the COVID-19 crisis. Social Policy Administration, vol. 55 (2), 295-311. https://doi.org/10.1111/spol.12675

Hellman, M. 2021. How is the Nordic welfare state doing? Contemporary public constructs on challenges and achievements. Nordisk Välfärdsforskning| Nordic Welfare Research, (3), 160-179.