Hvad blev der egentlig af bredbåndsnettet - og informationssamfundet?

Resumé

I begyndelsen af 80'erne blev der talt meget om, at vi var på vej ind i in- formationssamfundet og derfor havde brug for et landsdækkende bred- båndsnet. Man forestillede sig, at det skulle overføre data og billeder overalt i landet. Begejstringen var så stor, at regeringen på et forslag fra mediekommisionen faktisk vedtog, at det skulle vi ha'. Man undgik at diskutere, hvad det egentlig skulle bruges til og talte ikke om prisen. Men det var noget med lysledere til alle hjem i Danmark. Som overgangs- løsning skulle der etableres et hybridnet, som en sammenkobling af TV-fællesantenneanlæggene og telefonnettet. Efter nogle års tumulter i den offentlige debat blev hybridnettet vedtaget af folketinget i juni 86. Telefonselskaberne gik igang med at sælge det, loven blev revideret i 87 og nu er der stille om det altsammen. Hvad skete der egentlig med det bredbåndsnet, som det hele skulle ende med? Og hvad blev der af de informationsbehov, de samfundsutopier, og hele den teknologiske udvikling, som startede sagen i 80´ernes begyndelse? Var det et blufnummer iscenesat af smarte embedsmænd, telefonselskaberne og EDB-industrien? - Denne artikel ser på, hvad der faktisk skete og hvilke forestillinger og interessemodsætninger, der prægede beslutningerne. Til slut antydes, hvor telepolitikken har sine ømme tæer idag.