Mål, middel og tid – om livsformsanalysen som metode til at studere tilgangen til nyheder og aktualitetsstof
om livsformsanalysen som metode til at studere tilgangen til nyheder og aktualitetsstof
DOI:
https://doi.org/10.7146/mediekultur.v37i71.122833Nøgleord:
nyheder, livsformsanalyse, interviewundersøgelser, opinionsledere, mediebrug, offentlighedResumé
Denne artikel beskæftiger sig med danskernes opfattelse af nyheder. I modsætning til gængse studier af danskernes nyhedsbrug graver den et spadestik dybere og undersøger forskellige befolkningsgruppers opfattelser af nyheder: hvad ser man som nyheder, og hvilken rolle spiller de i dagliglivet og forholdet til andre borgere og samfundet. Undersøgelsen er baseret på dybdegående interviews med 101 borgere og et efterfølgende survey blandt 2000 tilfældigt udvalgte respondenter. I undersøgelsen vises det, at kendte faktorer som uddannelse, social status og familieforhold kun i nogen omfang forklarer forskellige tilgange til nyheder. I stedet er forholdet afhængigt af en lang række personlige og hverdagslige faktorer. Derfor forsøger vi med begreber om mål, middel og tid hentet fra Thomas Højrups livsformsanalyse at genanalysere vores materiale. Vi finder, at mål-middel-relationen og især forholdet til tid (og manglende tid) er afgørende faktorer i at forklare forskellige tilgange til nyheder. Til sidst i artiklen går vi tilbage og reflekterer over livsformsanalysens anvendelighed til at supplere eksisterende tilgange til studiet af nyheder og giver bud på fremtidige anvendelser i konkrete projekter.
NØGLEORD:
Referencer
Bourdieu, P. (1984). Distinction: A social critique of the judgement of taste. Cambridge: Harvard University Press.
Courtois, C., Schrøder, K. C., & Kobbernagel, C. (2015). Exploring landscapes of news consumption crossnationally: The use of Q methodology to fuse quantitative and qualitative approaches for increased explanatory power in comparative research. In F. Zeller, C. Ponte, & B. O'Neill (Eds.), (2014). Revitalising audience research: Innovations in European audience research (pp. 123–142). London: Routledge. https://doi.org/10.4324/9781315762821
Dahl, H. (1996). Sociologi og målgruppe: Nogle erfaringer med at operationalisere Bourdieu. MedieKultur: Journal of media and communication research, 12(24), 5–19. https://doi.org/10.7146/mediekultur.v12i24.1056
Dahl, H., & Aagaard, C. D. (1997). Hvis din nabo var en bil. Akademisk Forlag.
Højrup, T. (1995). Omkring livsformsanalysens udvikling. København, Museum Tusculanums Forlag.
Højrup T. (2010). Det glemte folk: Livsformer og centraldirigering, 3. udg.. København, Museum Tusculanums Forlag. (Originalværk udgivet 1983).
Ksiazek, T. B., Malthouse, E. C., & Webster, J. G. (2010). News-seekers and avoiders: Exploring patterns of total news consumption across media and the relationship to civic participation. Journal of Broadcasting & Electronic Media, 54(4), 551–568. https://doi.org/10.1080/08838151.2010.519808
Linaa Jensen, J., Buch, R., Madsen, P. T., Johansen, J. D., & Svith, F. (2019). Aktiv, overvældet, adspredt eller afhængig? Forskellige befolkningsgruppers opfattelse og forståelse af, hvad nyheder og aktualitetsstof er og betydningen heraf i samfundsmæssig kontekst. København: Slots- og Kulturstyrelsen.
Lazarsfeld, P. F., & Merton, R. K. (1948). Mass communication, popular taste and organized social action (pp. 95-118). Indianapolis: Bobbs-Merrill, College Division.
Lull, J. (1982). How families select television programs: A mass-observational study. Journal of Broadcasting & Electronic Media, 26(4), 801–811. https://doi.org/10.1080/08838158209364049
Mindshare (2016). Borgernes kilder til viden og nyheder samt sammensætning af medierepertoire. København: Slots- og Kulturstyrelsen.
Mitchelstein, E., & Boczkowski, P. J. (2010). Online news consumption research: An assessment of past work and an agenda for the future. New Media & Society, 12(7), 1085–1102. https://doi.org/10.1177/1461444809350193
Newman, N., Fletcher, R., Kalogeropoulos, A., & Nielsen, R. (2019). Reuters Institute digital news report 2019. Reuters Institute for the Study of Journalism, University of Oxford. https://www.digitalnewsreport.org/survey/2019/
Poulsen, J., Larsen, E. F., & Krag, I. V. (1998). Tæt på måske-læserne: 82 samtaler: Delrapport i projektet "Måske-læserne" [Papirer om faglig formidling, Roskilde Universitet, Danmark].
Ripollés, A. C. (2012). Beyond newspapers: News consumption among young people in the digital era. Comunicar: Media Education Research Journal, 20(2). https://doi.org/10.3916/C39-2012-03-05
Schrøder, K. C. (2015). News media old and new. Journalism Studies, 16(1), 60–78, https://doi.org/10.1080/1461670X.2014.890332
Schrøder, K., & Blach-Ørsten, M. (2016). Danskernes brug af nyhedsmedier. Brugsmønstre og nyhedsrepertoirer. Roskilde: Roskilde Universitet.
Shehata, A., & Strömbäck, J. (2011). A matter of context: A comparative study of media environments and news consumption gaps in Europe. Political Communication, 28(1), 110–134. https://doi.org/10.1080/10584609.2010.543006
Silverstone, R. (1993). Time, information and communication technologies and the household. Time & Society, 2(3), 283–311. https://doi.org/10.1177/0961463X93002003001
Westlund, O. (2015). News consumption in an age of mobile media: Patterns, people, place, and participation. Mobile Media & Communication, 3(2), 151–159. https://doi.org/10.1177/2050157914563369
Ørmen, J. (2016). Are you paying attention? Keeping up with news in daily life. In J. L. Jensen, M. Mortensen, & J. Ørmen (Eds.), News across media: Production, distribution and consumption (pp. 172-190). https://doi.org/10.4324/9781315692456
Downloads
Publiceret
Versioner
- 2022-01-04 (2)
- 2021-12-22 (1)
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright: Delt mellem Forfatteren(e) og tidsskriftet.
Artikler udgivet efter 1/1 2024 er udgivet med en CCBY 4.0 licens.
Artikler udgivet før 31/12 er udgivet med CCBYNCND licens.
Artikler indsednt til MedieKultur må ikke være indsendt eller udgivet hos andre tidsskrifter.
