Knowledge production and epistemic injustices

The use of digital technologies and artificial intelligence

Forfattere

DOI:

https://doi.org/10.7146/mk.v40i76.143529

Nøgleord:

Litteraturanmeldelse, epistemiske skævheder, feministisk epistemologi, dekolonial epistemologi, epistemisk uretfærdighed, kunstig intelligent

Resumé

Denne artikel undersøger kompleksitet forbundet med kunstig intelligens og digitale teknologier i videnproduktion. Ved at udforske en nylig litteraturgennemgang som vores casestudie, undersøges den potentielle tilstedeværelse af epistemiske skævheder, der er i stand til at producere uligheder. Der anvendes en reflekterende tilgang baseret på dekoloniale og feministiske perspektiver. Analysen afslører, at praksis med at udføre litteraturgennemgange ved hjælp af disse teknologier er dybt forankret i et videnskabeligt område, der er indlejret i et historisk androcentrisk og kolonialistisk system. Det fremstår som et socioteknisk system, der fastholder og forværrer epistemiske uretfærdigheder.

Forfatterbiografier

Ana Isabel Zermeño Flores, University of Colima

mexicansk. Fuld professor ved University of Colima (UCOL) og registreret ved University Center for Social Research. Hun har en doktorgrad i audiovisuel kommunikation fra det autonome universitet i Barcelona (UAB), Spanien. Leder af det akademiske organ "Kommunikation og Kultur". Koordinator for Agorante, forskningsgruppe i samfund og teknologi. Koordinator for Kaleidoscope Network, et internationalt netværk om digital kulturforskning og menneskelig udvikling. Professor ved Fakultetet for Brev og Kommunikation og i Doktorgraden i Sociokulturelle Studier af Uligheder ved UCOL. Medlem af National System of Researchers, Level II af National Council of Humanities, Science and Technology (CONHACYT). Hendes forskningslinjer er "Kommunikation for social forandring", "Teknologier til udvikling" (digital inklusion fra det menneskelige perspektiv), "Ungdom" (ungdomskultur) og "Vidensuligheder".

Thomas Tufte, Loughborough University and University of Johannesburg

Af dansk nationalitet er han fuld professor og direktør for Institute for Media and Creative Industries ved Loughborough University i London, Storbritannien. Han er også seniorforsker ved University of Johannesburg (Sydafrika, 2013-) og en ekstraordinær professor ved University of the Free State (Sydafrika, 2020-). Han har en ph.d. i kommunikation fra Københavns Universitet, Danmark (1995). Med en ph.d. i Kommunikation fra Københavns Universitet fokuserer hans forskning på kommunikations rolle i borgermobilisering under forandringsprocesser. Han har arbejdet meget i Afrika, Latinamerika og Spanien. Ud over sin akademiske rolle har han konsulteret internationale organisationer, herunder FN-agenturer og ngo'er. Hans seneste bøger inkluderer "Communication for Social Change" og "Communicating Change - Concepts to Think With."

Mabel Andrea Navarrete-Vega, University of Colima

Professor-forsker ved Fakultet for Socialt Arbejde ved University of Colima, Mexico. Hun har en ph.d. i Innovation in Educational Technology fra Autonomous University of Querétaro og er tilknyttet University Center for Social Research ved University of Colima, hvor hun har udviklet digitale inklusionsprojekter på lokalt og nationalt niveau knyttet til informationsteknologilinjen af viden. og kommunikation til udvikling. Blandt hendes seneste publikationer er artikler om aktiv medieproduktion i uddannelsen af kommunikatører og om teknologisk praksis på unge universiteter.

Referencer

Álvarez-Martínez, F. J., Borrás-Rocher, F., Micol, V., & Barrajón-Catalán, E. (2023). Artificial Intelligence Applied to Improve Scientific Reviews: The Antibacterial Activity of Cistus Plants as Proof of Concept. Antibiotics, 12(2), 327. https://doi.org/10.3390/antibiotics12020327

Bolaños, F., Salatino, A., Osborne, F., & Motta, E. (2024). Artificial Intelligence for Literature Reviews: Opportunities and Challenges. https://doi.org/10.48550/ARXIV.2402.08565

Bueter, A. (2022). Bias as an epistemic notion. Studies in History and Philosophy of Science, 91, 307-315. https://doi.org/10.1016/j.shpsa.2021.12.002

Cuklanz, L., & Rodríguez, M. P. (2020). New perspectives in feminist methodological research. Investigaciones Feministas, 11(2), 193-209. https://doi.org/10.5209/infe.70122

De La Torre-López, J., Ramírez, A., & Romero, J. R. (2023). Artificial intelligence to automate the systematic review of scientific literature. Computing, 105(10), 2171-2194. https://doi.org/10.1007/s00607-023-01181-x

Feldman, A., Divoll, K. A., & Rogan-Klyve, A. (2013). Becoming Researchers: The Participation of Undergraduate and Graduate Students in Scientific Research Groups. Science Education, 97(2), 218-243. https://doi.org/10.1002/sce.21051

Freire, P. (2002). Educación y cambio. Galerna - Búsqueda de Ayllu.

Fricker, M. (2021). Conceptos de injusticia epistémica en evolución. Las Torres de Lucca. International Journal of Political Philosophy, 10(19), 97-104. https://doi.org/10.5209/ltdl.76466

Gao, J., & Wang, D. (2023). Quantifying the Benefit of Artificial Intelligence for Scientific Research. https://doi.org/10.48550/ARXIV.2304.10578

García, D., & Ruiz, M. G. (2021). Un viaje por las emociones en procesos de investigación feminista. Empiria. Revista de metodología de ciencias sociales, 50, 21. https://doi.org/10.5944/empiria.50.2021.30370

García, E., & Díaz, S. (2022). Una propuesta de investigación feminista para el estudio de la misoginia: Notas reflexivas de los procesos de investigación. Empiria. Revista de metodología de ciencias sociales, 56, 83-106. https://doi.org/empiria.56.2022.34439

Gjesdal, A. M. (2013). The Influence of Genre Constraints on Author Representation in Medical Research Articles. The French Indefinite Pronoun On in IMRAD Research Articles. Discours, 12. https://doi.org/10.4000/discours.8770

Grosfoguel, R. (2022). Los cuatro genocidios/epistemicidios del largo siglo XVI y las estructuras de conocimiento racistas/sexistas de la modernidad en la universidad occidental. 21, 1-20.

Guilleminot, C. (2020). Sesgos de género en la construcción científica del conocimiento. Tecnología & Sociedad, 9, 55-68.

Hilbert, M. (2020). Digital technology and social change: The digital transformation of society from a historical perspective. Dialogues in Clinical Neuroscience, 22(2), 189-194. https://doi.org/10.31887/DCNS.2020.22.2/mhilbert

Kwet, M. (2019). Digital colonialism: US empire and the New Imperialism in the Global South. Race & Class, 60(4), 3-26. https://doi.org/10.1177/0306396818823172

Li, J., Xiao, W., & Zhang, C. (2023). Data security crisis in universities: Identification of key factors affecting data breach incidents. Humanities and Social Sciences Communications, 10(1), 270. https://doi.org/10.1057/s41599-023-01757-0

Lugones, M. (2011). Hacia un feminismo decolonial. La manzana de la discordia, 6(2), 105-119.

Mejías, U., & Couldry, N. (2019). Data colonialism: Rethinking big data’s relation to the contemporary subject. Television & New Media, 20(4), 336-349. https://doi.org/10.1177/1527476418796632

Murrup-Stewart, C., Atkinson, P., & Adams, K. (2022). Storying Ways to Reflect on Power, Contestation, and Yarning Research Method Application. The Qualitative Report. https://doi.org/10.46743/2160-3715/2022.5173

Quijano, A. (2011). Colonialidad del poder y clasificación social. Contextualizaciones Latinoamericanas, 3(5), 122-151.

Sadin, É. (2018). La silicolonización del mundo: La irresistible expansión del liberalismo digital. Caja Negra.

Safnil. (2000). Rhetorical Structure Analysis of the Indonesian Research Articles [Doctoral]. Australian National University.

Spillias, S., Tuohy, P., Andreotta, M., Annand-Jones, R., Boschetti, F., Cvitanovic, C., Duggan, J., Fulton, E., Karcher, D., Paris, C., Shellock, R., & Trebilco, R. (2023). Human-AI Collaboration to Identify Literature for Evidence Synthesis. https://doi.org/10.21203/rs.3.rs-3099291/v1

Suzina, A. C. (2021). English as lingua franca. Or the sterilisation of scientific work. Media, Culture & Society, 43(1), 171-179. https://doi.org/10.1177/0163443720957906

Tello, A. (2023). Sobre el colonialismo digital: Datos, algoritmos y colonialidad tecnológica del poder en el sur global. InMediaciones de la Comunicación, 18(2), 89-110. https://doi.org/10.18861/ic.2023.18.2.3523

Verma, M. K., & Yuvaraj, M. (2023). AI-Based Literature Reviews: A Topic Modeling Approach. Journal of Information and Knowledge, 97-104. https://doi.org/10.17821/srels/2023/v60i2/170967

Downloads

Publiceret

2024-08-30

Citation/Eksport

Zermeño Flores, A. I., Tufte, T., & Navarrete-Vega, M. A. (2024). Knowledge production and epistemic injustices: The use of digital technologies and artificial intelligence. MedieKultur: Journal of Media and Communication Research, 40(76), 120–138. https://doi.org/10.7146/mk.v40i76.143529

Nummer

Årg. 40 Nr. 76 (2024): The Communicative Dynamics of AI in Datafied Societies

Sektion

Artikler: Temasektion

Licens

Copyright (c) 2024 forfatter og tidsskrift

Creative Commons License

Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).

Copyright: Delt mellem Forfatteren(e) og tidsskriftet.
Artikler udgivet efter 1/1 2024 er udgivet med en  CCBY 4.0 licens.
Artikler udgivet før 31/12 er udgivet med CCBYNCND licens. 
Artikler indsednt til MedieKultur må ikke være indsendt eller udgivet hos andre tidsskrifter.