Receptionsanalyse som forskningsparadigme i Danmark
DOI:
https://doi.org/10.7146/mk.v42i80.166464Abstract
Mens receptionsforskningen internationalt definerede sig som nyt paradigme i modsætning til effekt- og uses-and gratifications-paradigmerne, var det i Danmark den ideologikritiske indholdsanalyse, der i den tidlige fase i 1980'erne udgjorde hovedmodstanderen for receptionspionererne. Artiklen tegner med børne- og ungdomsperspektivet som vigtigt fokuspunkt et rids af receptionsforskningens udvikling fra TV-alderen frem til et medielandskab præget af digitale platforme, algoritmer og sociale medier. Teoretisk lader receptionsforskningen sig fortsat inspirere af et mindset med oprindelse i Stuart Hall’s encoding/decodingmodel; metodisk spænder den fra kvalitative interviews og hverdagsetnografi til datadonationer og virtuel etnografi, og undersøger i dag aktive, meningsskabende mediebrugere i en dataficeret kontekst.
References
Andersen, A. N. & Nielsen, P. E. (1982). Sensationspressens læsere – Læsernes sensationspresse. Massekultur
& Medier nr. 5., 78-105. https://doi.org/10.7146/masmed.v2i5.5046
Ang, I. & Hermes, J. (1991), Gender and/in media consumption, in Curran, J & Gurevitch, M. (red.), Mass media and society, London: Arnold.
Bondebjerg, I. (1988). Kritisk teori, æstetik og receptionsforskning. MedieKultur nr. 7, 54-79.
Brems, M. (2025). Divisions of labor: Why alternative news users seek out mainstream news media in Denmark and how they combine mainstream and alternative content. Journalism online first
https://doi.org/10.1177/14648849251337727
Buhl, C. (1989). Hvis det ikke kan kommunikeres, så er det ikke. I: L. Højbjerg (red.), Reception af levende
billeder, Akademisk forlag.
Dahl, H. (1996). Sociologi og målgruppe. Nogle erfaringer med at operationalisere Bourdieu, MedieKultur
12, 5-19. https://doi.org/10.7146/mediekultur.v12i24.1056
Drotner, K. (1989). Unge, medier, modernitet. MedieKultur 11, 64-80.
https://doi.org/10.7146/mediekultur.v5i11.832
Drotner, K. (1993). Medieetnografiske problemstillinger – en oversigt. MedieKultur 21, 5-22.
https://doi.org/10.7146/mediekultur.v5i11.832
Drotner, K. (2000). Bred mediebrug, bedre kompetencer? Om forholdet mellem medieanvendelse og kompetencer hos de 15-19-årige. MedieKultur, 36-43. https://doi.org/10.7146/mediekultur.v16i0.1138
Eco, U. (1979). The Role of the Reader: Explorations in the Semiotics of Texts. Bloomington: Indiana University
Press.
Giersing, M. (1982). TV I USA. København: Gyldendal.
Gitlin, T. (1978). Media sociology: The dominant paradigm. Theory & Society, 6(2), 205-253.
https://doi.org/10.1007/BF01681751
Hall, S. (1973/1980). ”Encoding and decoding in the television discourse”. Stenciled occasional paper, Media
Series No.7, Centre for Contemporary Cultural Studies, University of Birmingham. Dansk oversættelse:
”Fjernsynsdiskursens indkodning og afkodning.” MedieKultur 58, 2015, 124-130.
https://doi.org/10.7146/mediekultur.v31i58.20666
Hansen, A. S. & Hartley, J. M. (2023). Designing What’s News: An Ethnography of a Personalization Algorithm
and the Data-Driven (Re)Assembling of the News. Digital Journalism 11 (6), 924-942.
https://doi.org/10.1080/21670811.2021.1988861
Hansen, C. Y. (1988). Receptionsforskningen i Danmark: En oversigt. MedieKultur: Journal of Media and
Communication Research, 4(7), 9-31. https://doi.org/10.7146/mediekultur.v4i7.762
Heiselberg, L. (2018). Expanding the toolbox: Researching reception of TV programs with a combination of
EDA measurements and self-reports in applied audience research. Participations: Journal of Audience and Reception Studies, vol 15 (2), 18-36.
Hjort, A. (1985). Kvinderne og Dallas. I: R. Pittelkow, Analyser af TV, Medusa.
Holm Sørensen, B. & Ravn Olesen, B. (2000). Nye medier – en udfordring til børnemedieforskningen.
MedieKultur 31, 89-99. https://doi.org/10.7146/mediekultur.v16i31.1184
Jensen, E. & Tufte, B. (1984). Om kvalitativ empirisk receptionsforskning – eksemplificeret ved en undersøgelse af børns brug og oplevelse af video. Massekultur & Medier, nr. 10.
https://doi.org/10.7146/masmed.v4i10.5092
Jensen, K. B. (1984). Brug og oplevelse af TV-nyheder. Bidrag til en empirisk receptionsmodel. Massekultur &
Medier nr. 12, 36-55. https://doi.org/10.7146/masmed.v4i12.5112
Jensen, K. B. (1986) Making Sense of the News. Aarhus: Aarhus University Press.
Jensen, K. B. (1996). ”The empire’s last stand: reply to Rosengren”. European Journal of Communication, 11
(2), 261-267. https://doi.org/10.1177/0267323196011002006
Jensen, K. B. (2002). The complementarity of qualitative and quantitative methodologies in media and
communication research. I: K.B. Jensen (red.). A Handbook of Media and Communication Research.
Qualitative and Quantitative Methodologies. Routledge 2002, 254-272.
Jensen, K. B. (2017). Speaking of the weather: Cross-media communication and climate change. Convergence: The International Journal of Research into New Media Technologies, 23(4), 439-454.
https://doi.org/10.1177/1354856517700379
Jensen, K. B. & K. E. Rosengren (1990). Five Traditions in Search of the Audience. European Journal of
Communication, 5 (2-3), 207-238. https://doi.org/10.1177/0267323190005002005
Jensen, K. B., Schrøder, K., Stampe, T., Søndergaard, H. & Topsøe-Jensen, J. (1993). Når danskere ser TV. En
undersøgelse af danske seeres brug og oplevelse af TV som flow. Samfundslitteratur.
Jensen, K. B. & Helles, R. (2017). Speaking into the system: social media and many-to-one communication.
European Journal of Communication 32 (1), 16-25. https://doi.org/10.1177/0267323116682805
Jerslev, A. (1989). “Sjove film, dem ser man for at have det sjovt”. Piger og drenge – mediereception og
mediepædagogik. MedieKultur 11, 36-63. https://doi.org/10.7146/mediekultur.v5i11.829
Jerslev, A. (1999). Det er bare film. Unges videofællesskaber og vold på film. Gyldendal.
Johansen, S. L. (2008). Seere i bleer. Små børns møde med medier. Ph.d. afhandling. Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet.
Krogager, S. G. S. & Povlsen, K. K. (2010). Eksperimenterende gruppeinterviews med børn om mad, medier
og lyst. I: T. Bjørner (red.), Den oplevede virkelighed: 11 eksempler på kvalitativ metode i praksis, Aalborg
Universitetsforlag.
Kuhn, T. S. (1962). The structure of scientific revolutions. University of Chicago Press.
Larsen, M. C. (2025). Digital trivsel i mødet med platformenes designgreb – sociale medier set fra børns og
unges perspektiv. Pædagogisk psykologisk tidsskrift 62 (4), s. 32-42.
Larsen, P. (1984). McCloud som ideologisk og industrielt produkt. I: Andersen, M.B. & Poulsen, J. (red.).
Mediesociologi. København: Rhodos.
Lauridsen, P. S. & Svendsen, E. (2018). Medieteori. Samfundslitteratur.
Lazarsfeld, P. F. (1941). Remarks on administrative and critical communications research. Studies in Philosophy and Social Science, 9 (1), 2-16. https://doi.org/10.5840/zfs1941912
Linné, O. & Marosi, K. (1981). Børn og massemedier, København.
Lomborg, S. & Kapsch, P.H. (2019). Decoding algorithms. Media, Culture & Society, 42 (5), 745-761.
https://doi.org/10.1177/0163443719855301
Løngreen, H. & Holm Sørensen, B. (1993). Deltagerobservation – TV: det elektroniske familiemedlem.
MedieKultur 21, 58-69. https://doi.org/10.7146/mediekultur.v9i21.987
Lull, J. (1980). The Social Uses of Television, Human Communication Research, 6, 197-209.
https://doi.org/10.1111/j.1468-2958.1980.tb00140.x
Mathieu, D. & Vengerfeldt, P.P. (2020). The data loop of media and audience. MedieKultur 36 (69), 116-138.
https://doi.org/10.7146/mediekultur.v36i69.121178
Morley, D. (1980). The Nationwide Audience: Structure and Decoding. London: BFI.
Nielsen, N.-Aa. (1982). Seriesening i TV. DR Forskningsrapport nr. B/82.
Peters, C., Schrøder, K. C., Vulpius, J. & Lehaff, J. (2021). News as they know it: Young adults’ information
repertoires in the digital media landscape. Digital Journalism 10(1), 62-86.
https://doi.org/10.1080/21670811.2021.1885986
Pittelkow, R. (1985). Seernes TV-avis. I: R. Pittelkow (red.), Analyser af TV, Medusa.
Poulsen, I. (1992). Uge 39. En eksperimentaluge på Radioavisen, Forskningsrapport 1B/1992, København,
Danmarks Radio.
Poulsen, J. (1998). Måske-læserne: Dagbladenes muligheder i mediekonkurrencen. Roskilde Universitetscenter.
Povlsen, K. K. (1999). Beverly Hills 90201 – soaps, ironi og danske unge, Århus: Klim.
Radway, J. (1988). Reception study: ethnography and the problem of dispersed audiences and nomadic
subjects. Cultural Studies 2 (3), 359-376. https://doi.org/10.1080/09502388800490231
Rasmussen, T. (1988). Tekst og tungers tale. Interviewets betydning i receptionsanalysen. MedieKultur 9,
90-112. https://doi.org/10.7146/mediekultur.v4i9.794
Rosengren, K. E. (1996). Review of Klaus Bruhn Jensen, The Social Semiotics of Mass Communication, European Journal of Communication, 11 (1), 129-141. https://doi.org/10.1177/0267323196011001006
Schrøder, K. (1984). Et måleinstruments anvendelighed – om ’den ideologiske seismograf’. Massekultur &
Medier nr. 12, 8-35. https://doi.org/10.7146/masmed.v4i12.5111
Schrøder, K. (1988a). The pleasure of Dynasty. I: P. Drummond & R. Paterson (red.). Television and its
audience. London: British Film Institute.
Schrøder, K. (1988b). Oplysningens skizofreni? En Adornodiscipels problemer ved mødet med amerikansk
TV’s sjæl. Kultur & Klasse 16 (61), 93-101. https://doi.org/10.7146/kok.v16i61.20631
K. Schrøder (1989). Kulturindustri og kulturel kvalitet, I: Lennard Højbjerg (red.). Reception af Levende Billeder. København: Akademisk Forlag.
Schrøder, K. (1993). Den etnografiske bølge og receptionsforskningen. MedieKultur 21, 70-76.
https://doi.org/10.7146/mediekultur.v9i21.989
Schrøder, K. C. (1997). Cynicism and ambiguity. British corporate responsibility advertisements and their
readers in the 1990s, in M. Nava et al, eds., BUY THIS BOOK: Studies in Advertising and Consumption,
London: Routledge.
Schrøder, K. (2000). Pionerdagene er forbi! Hvor går receptionsforskningen hen? MedieKultur 31, 74-88.
https://doi.org/10.7146/mediekultur.v16i31.1183
Schrøder, K. C. (2003). Generelle aspekter ved mediereception? – et bud på en multidimensional model for
analyse af kvalitative receptionsinterviews, MedieKultur 35, 63-73.
https://doi.org/10.7146/mediekultur.v19i35.1236
Schrøder, K. C. (2012). Methodological pluralism as a vehicle of qualitative generalization. Participations.
Journal of audience and reception studies 9 (2), 798-825.
Schrøder, K., Blach-Ørsten, M., Eberholst, M.K. (2025). Danskernes brug af nyhedsmedier, Center for
Nyhedsforskning, Roskilde Universitet.
Schultz Jørgensen, P. (2000). Unge i en risikogruppe og deres mediebrug: en undersøgelse af mediebrug
blandt 15-18-årige uden for uddannelse og job. MedieKultur, 23-35.
https://doi.org/10.7146/mediekultur.v16i0.1135
Stald, G. B. (1998). Living with Computers. Young Danes’ Uses of and Thoughts on the Uses of Computer, I:
Stig Hjarvard og Thomas Tufte (red.) Sekvens 1998. Film- og medievidenskab, Københavns Universitet.
199-227.
Stald, G. B. (2000). Telefonitis: unge danskeres brug af telefonen i IT-alderen. MedieKultur, 4-22.
Shaw, A. (2017). Encoding and decoding affordances: Stuart Hall and interactive media technologies.
Media, Culture & Society, 39 (4), 592-602.
Tranberg, P. (2024). Det er ubegribeligt, at der skal gå så lang tid, før vi vågner op over for et skadeligt fænomen. Kronik i Politiken 29/3/2024.
Willig, I., Blach-Ørsten, M. & Burkal, R. (2022). What is ’good’ climate journalism? Perceptions of climate
journalism in Denmark. Journalism Practice 16 (2-3), 520-539.
https://doi.org/10.1080/17512786.2021.2016069
Ørmen, J. (2016). Are you paying attention? Keeping up with news in daily life. I: Jensen, J.L., Mortensen, M.
& Ørmen, J., News across media. Routledge, 162-179.
Ågård, D. & Balslev, J. (2023). Eksperter: Der er klart forskningsmæssigt belæg for at begrænse børns
skærmbrug. Kronik i Altinget 5/10/2023.
Published
How to Cite
Issue
Section
License
Copyright (c) 2026 Author and journal
This work is licensed under a Creative Commons Attribution 4.0 International License.
Copyright Author and Journal.
Articles published after January 1 2024 are licensed under CCBY 4.0.
Articles published until December 31 2023 are licensed under CCBYNCND.
Articles submitted to MedieKultur should not be submitted to or published in other journals.
