Datamasser og sansemiljøer - Om den performative iscenesættelse af big data

Resumé

Denne artikel undersøger en udbredt tendens i den digitale kultur til at iscenesætte nutidens enorme og massive datasæt i form af sanselige miljøer og de implikationer denne form for æstetisering har for vores omgang med data. Med inddragelse af en række eksempler fra nyere iscenesættelser af big data, argumenteres der for at big data, når de iscenesættes som big data, typisk gør det ved, konkret og perciperbart, at tage massens form og danne omgivende, sanselige miljøer. Denne æstetiske ’massifisering’ og ’miljøgørelse’ af datasættet har direkte betydning for den sansemæssige oplevelse af big data ved at indsætte en markant æstetisk dobbelthed mellem tilegnelsen af information og den mere isolerede, immersive fornemmelse af ’ren’ omslutning i det sanselige miljø. Afslutningsvis perspektiveres denne dobbelthed til en bredere diskussion af en anden æstetisk dobbelthed mellem overvågning og omslutning, der ligeledes sætter et markant præg på iscenesættelsen af big data ved at indhylde den æstetiske oplevelse i en samlet ’panoptisk-panoramisk’ fornemmelse.